Testlaboratorie

Her lægger vi billeder og tekster ind af små forsøg og projekter, der laves på Urtehavers landsted.

Moskusænder som sneglehegn

IMG_7384Vores grund er et sandt paradis for dræbersnegle med fugt og mange skyggende         træer. Derfor har vi ansat et par moskusænder til at afpatruljere området omkring køkkenhaven. Vi erfarede hurtigt, at de ikke sætter spandevis til livs, så dem vi finder uden for deres område klippes over som tidligere. Men de tager de snegle – store som små – der befinder sig i deres indhegning. Det er ganske vidunderligt at sidde og luge i køkkenhaven om aftenen, til lyden af ænderne, der hapser snegle, der i aftenduggens fugt har set deres snit til at snige sig ind i det allerhelligste og spise alt fra nyplantet salt til kartoffeltoppe.

 

 

 

 

Opstart af køkkenhave

IMG_0170

Foråret 2013 kom sent, så det var langt inde i april, før vi kunne komme i jorden. Jorden er leret og fugtig, hvilket gør den ekstra langsom om at varme op. Der gik to måneder, førend de 24 bede á 6 kvadratmeter, blev sået og plantet til. Køkkenhavens planlægning startede 3 forinden. Efter mange år med vedvarende græs, satte vi 4 grise ud for gennempløje jorden, gøde, spise nedfaldsfrugter og forsyne fryseren med kød med krølle på halen. Året efter blev der lagt brugt ensilageplastik ud og plantet græskar i hullerne. Jorden viste hurtigt tegn på, at den var vandlidende, hvilket rejste spørgsmålet om der overhovedet kunne dyrkes køkkenhave på stedet.

 

 

 

IMG_1410

Vi besluttede at grave dræn ned på de mest udsatte steder og så grøngødning året efter. Det blev en blanding af olieræddiker og honningurt, vi satte vores lid til kunne rette op på strukturskaderne som vandet havde forårsaget. Planterne voksede fint, men olieræddikerne fik ikke så lange rødder, som forventet, hvilket satte tanker i gang om komprimerede nedre jordlag eller blot det faktum, at jordens næringsstofpulje er så god, at planterne ikke behøver at trænge langt ned i jorden for at forsyne sig med næring.

 

 

 

 

Blandingskultur

IMG_1441

En række pastinakker i midten med to rækker løg på hver side fungerer godt i blandningskultur. Når løgene er høstet i august, er der plads at brede sig på for pastinakkerne, og de er lette at komme til at høste med en greb.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_1968

Broccoli i midterrækken flankeret af sommergulerødder er ikke en klassisk blandingskultur, men det lykkedes yderst tilfredsstillende. Der kom ingen larver fra gulerodsfluen – måske fordi, broccolibladene dækkede lidt over gulerøddernes toppe. Efter gulerodshøsten, var der rigeligt plads at brede sig på for broccolien, der satte sideskud langt ud på efteråret.

Comments are closed.